Marbæk og Myrtue

Marbæk og Myrtue2017-02-13T14:35:29+00:00

Marbæk og Myrtue

Marbæk

Marbækbanen er en 18-hullers mesterskabsbane åbnet i 1975. Banen er smukt beliggende i let kuperet terræn og har en meget høj standard. Den har adskillige gange lagt græs til store mesterskaber og turneringer, hvoraf kan fremhæves:

Europamesterskab for herrehold 1979

Europamesterskab for herre ungdomshold 1994

Europamesterskab for pigehold 2003 og 2006

European Challenge Tour 2004 og 2005

Europamesterskab for herrer individuel 2008

Uanset handicap-niveau (dog maks. 36) vil man kunne finde fornøjelse i at spille banen.

Banerekord:

Herrer (hvid tee): 64 (Thomas Bjørn, DK – 1995)

Damer (blå tee): 67 (Caroline Masson, GER – 2006)

Myrtue

Myrtuebanen er anlagt tæt op ad Marbækbanen. Banen fik 9 huller, som blev blev indviet den 27. juni 1993. Klubben havde nu nået et medlemstal på mere end 1000 medlemmer og udvidelsen blev besluttet for at imødegå, den til tider store trængsel på Marbækbanen. Arkitekten til udvidelsen var også Frederik Dreyer.
I marts 2004 besluttede bestyrelsen, efter en godkendelse på generalforsamlingen i november 2003, at indlede forhandlinger med en Lodsejer i Marbæk, om køb af 27 ha jord, der grænsede op til den eksisterende 9 hullers bane. Det lykkedes EGK at erhverve forkøbsret til jorden og en udvidelse af Myrtuebanen og købet af jorden, blev forelagt og godkendt på generalforsamlingen 1. november 2004.

Banearkitekt Henrik J. Jacobsen, Holstebro, fik opgaven med udvidelsen af Myrtuebanen fra 9 til 18 huller overdraget. I 2007 blev Myrtuebanen åbnet, som en meget flot 18 hullers golfbane – til daglig glæde – for de nu godt 1600 medlemmer, og vore mange gæster.

Udvalget